Der er penge at spare på el-regningen og markante fordele for miljøet ved at vælge apparater, der bruger mindst mulig strøm. Vestfrosts produkter er naturligvis mærkede med EU's energimærke, hvor skalaen går fra A til G. Et A-mærket produkt bruger mindst energi. Men det kan blive bedre endnu. Ekstra energivenlige produkter kan få mærket A+ eller endda A++, hvis energiforbruget er på linje med de absolut bedste.
Kun køleskabe og frysere med mærket A+ og A++ får Go'Energimærket og har lov til at skilte med at være anbefalet af Go'Energi. Det krav er vi stolte af, at mange af Vestfrost produkterne lever op til. Her på hjemmesiden kan du naturligvis se hvilken energiklasse hver enkelt af vores produkter tilhører, og du kan vælge at få vist de mest energivenlige produkter først, når du søger efter apparater i vores sortiment.
Vestfost udnytter kun den bedste ende af skalaen.
Hos Vestfrost udnytter vi langt fra hele skalaen - kun den øverste del. Langt de fleste Vestfrost produkter har et A-mærke eller bedre, mens vi overhovedet ikke udnytter mærkerne C, D, E, F og G.
Go´ Energimærket garanterer at fryseren SW 321 C er blandt de frysere på markedet der bruger mindst energi.